Hvad er en VPS?

VPS står for Virtual Private Server. Det er en virtuel server, som kombinerer delt og privat hosting.

Og hvad skal du så bruge det til? Hvis du fx skal bygge en webside, er du nødt til at få en plads til dette på nettet. På samme måde, som hvis du vil bygge et hus. Hvis du vil bygge et hus, er du nødt til at købe en grund at bygge det på. Hvis du vil bygge et website, må du købe serverplads.

En server er en computer eller et computerprogram, som tilbyder sine ressourcer og funktioner (service) til andre computere (klienter) igennem et datanet. En computer kan godt være klient og tjene som server samtidig.

Der findes mange forskellige former for servere, fx: databaseservere, mail servere, web-servere, applikations-servere og spilservere. VPS’er omhandler primært web-servere.

Virtuel vs fysisk serverVirtuel vs fysisk server

En Virtual Private Server er virtuel og dermed ikke fysisk. Det betyder, at du ikke skal rekvirere det fysiske netværk af computere, som en server kan være. Det hele ligger i skyen.

En fysisk server kan bestå af hardware, som selvsagt skal opbevares fysisk. Afhængigt af kravene til serveren kan den have en størrelse, som varierer i omfang. Fx kan den tage sig ud som få computere, eller den kan tage sig ud som en hel bygning fyldt op med hardware, som arbejder sammen og hoster eller udbyder en service.

En virtuel server er en server, som ligger i skyen. Det betyder, at dataudveksling og -lagring foregår virtuelt. Skyen kan være en specifik forbindelse til en bestemt server, som ligger andetsteds. Eller det kan være en samling af online servere. Skyen som server opleves dog som en samlet enhed.

Delt vs privat serverDelt vs privat server

En Virtual Private Server er privat og dermed ikke delt.

En delt server kan ses lidt som at bo i kollektiv. Her skal du dele køkken og have med dine medbeboere. Det kan dog godt sættes op således, at man ikke kan se, hvad de andre har på serveren. Men du deler den fysiske server-ydelse med andre.

Med en privat server har du langt højere frihed og mulighed for at personalisere og skræddersy din løsning til dine behov. Det kan sammenlignes med, at du har din egen lejlighed. Det er udelukkende dit ansvar at vedligeholde og indrette denne, som du synes. Med en privat server vælger du selv styringssystem, sikkerhedsniveau etc. Samtidig er al båndbredden og databeholdningen dit område, hvilket selvsagt giver en større frihed. Men det kræver selvfølgelig en større viden end delt hosting.

Hvad skal det koste?Hvad skal det koste?

Der findes et utal af udbydere og dermed også et utal af priser. Det bedste, du kan gøre, er at undersøge markedet og forhøre dig hos forskellige udbydere.

Hostadvice kan du hurtigt få et overblik over forskellige server/hosting udbydere og se deres rating og priser. Du kan godt finde en god udbyder til en pris på 30 – 40 kr. per måned. Det er dog afgørende at tage højde for, hvilke forskellige services, de forskellige hosts tilbyder.

Hvis du blot overvejer at bygge en mindre webside eller blog, bør du i stedet kigge efter en delt hosting service, som ligger langt lavere prismæssigt. VPS’er er kun relevante, hvis man har et specifikt krav til sikkerhed eller styresystem, som ikke kan imødekommes af delte hosting services.